Selvom jeg godt kan lide at skabe, ville jeg næsten hellere kalde mig selv en tænker fremfor en skaber. Nogle har kaldt mig doven for det, andre har grint med mig, få har grædt med mig. Jeg kan godt lide at tænke, for jeg ved, at når jeg en dag er færdig med at tænke, så stopper jeg aldrig med at skabe. Lige nu fylder mine tanker mere end min skaben. Derfor elsker jeg at være sammen med folk om at bringe noget til livs.
Jeg har igennem hele mit liv haft en stor kærlighed for film, men det var ikke før corona, at i forbindelse med lockdown, skulle lave en eksamensproduktion i mediefag hjemmefra. Efter dette voksede en længsel til at skabe noget mere kreativt. På mange måder har denne eksamensfilm om en kaotisk tid været inspiration til mine projekter. Jeg elsker at lave ret personlige film hvor mine mest sårbare tanker, følelser og oplevelser kan komme til udtryk. For mig er at lave små film lidt som at skrive dagbog.
Jeg finder inspiration til at lave film i mig selv og mine egne følelser og oplevelser. Jeg synes dog, at det er svært at lave film om mig selv, så derfor forsøger jeg ofte at skabe noget om personer med de samme erfaringer som mig.
Jeg har altid elsket at skrive historier - og alle omkring mig var sikker på, jeg skulle blive forfatter. Men ligesom at skrive, har jeg altid prøvet kræfter med kreativitet, og film er på den måde det sted, jeg kan samle de kunstarter og følelser. Jeg interesserer mig meget for identitet og hvad det skabes af - både min egen og andres. Når jeg jeg ser og mærker andre gennem det jeg skaber, ser jeg og mærker jeg også mig selv.
Jeg arbejder meget med personlige erindringer og følelser, som jeg selv forstår og kan udtrykke mig omkring. På Blank har jeg altid følt mig heldig fordi det er dét sted jeg har haft mulighed for at forstå mig selv og verden omkring mig. Jeg har altid haft lyst til at skabe fordi jeg nok som barn, ikke har haft mulighed for at være ærlig og få mit ord ud på et lærred.